Garvede kaninejere kender ofte alle de gode tricks. Hvordan indretter man et kaninhus indenfor? Hvordan indretter man et kaninhus, som bliver en del af indretning? Hvor køber man de bedste ting billigst? Derfor, er du ny kaninejer eller har du bare brug for nogle gode tip, så læs med her.
Kaninhus – hvordan indrammer man et område?
Her hos Kaninbutikken er vi ikke store fan af kaninbure, og det skyldes, at de stort set altid er alt for små. Det medfører forvirrede kanin-købere, som tror, at buret er det, som kaninen har brug for – men det er det langt fra. Derfor bør en kanin altid helst have et indhegnet område. Du kan købe indhegning her hos Kaninbutikken. Det kan også være, at du blot lader din kanin gå frit rundt. Det kan man sagtens, her kan kaniner blive et husdyr præcis som med hunde. Du skal blot huske at kanin-sikre dit hjem (på samme måde som du ville gøre, hvis du havde en hundehvalp), få de gode råd her.
Husk tæpper
Kaniner er ikke særlig glade for de lidt glatte trægulve og stengulve, som er at finde i mange huse. De kan nemlig ikke stå fast, og de glider derfor. Det gør, at kaniner føler dig usikre. Derfor er det vigtigt, at du har tæpper – et must er at tæpper dækker hele gulvet i din kanins hjem. Du kan også overveje og tilføje lidt ekstra tæpper rundt omkring i huset. Så vil din kanin have em sikker base her :)
Nogle kaniner vil bide i tæpper andre rører dem ikke. Derfor vil jeg anbefale, at de køber nogle billige tæpper i eksempelvis IKEA eller JYSK.
Lad kaninhuset blive en del af indretningen
Når man har en kanin indendørs, så vil man jo gerne købe noget, som ens kanin bliver glad for. Men det gør da heller ikke noget, hvis det passer pænt ind i indretning. Vi viser dig, hvordan du kan slå to fluer med et smæk.
IKEA bænken
Jeg tror, at alle garvede kaninejere enten har denne bænk, eller også så har de set bænken fra IKEA: Vi giver dig, den legendariske bænk, som er pæn og giver et fantastisk kanin-hi til din kanin. Det hedder HOL, og så koster bænken 379 kr.
Kaninteltet i nordisk look
Teltet er holdt i et smukt og nordisk design, som vil passe ind i et hvert rum, i et ethvert hjem. Kaninhulen har form som en tipi, og er dekoreret med et flot og enkelt mønster i bund og i top.
Kaninhulen er holdt i enkle nuancer og er dekorativt samtidigt. Det er holdt i et design således, at det ligner en tipi og så har den en fin “tipidetalje” i toppen, hvor teltpælene samles.
Kaninhulen giver din kanin mulighed for at søge en smule væk, når den vil have ro, og så afskærmer siderne også kaninen for lyde og indtryk – alle har jo brug for ro engang imellem.
Den smarte hø opbevaring
Hø til kaniner. Det fylder en stor del af deres kost, 80 procent af deres kost skal bestå af hø, det svarer faktisk til din kanins størrelse – det skal den spise i hø hver dag. Derfor siger det dig selv, at hø’et også kommer til at fylde fysisk i din kanins hjem. Desværre er det noget gris, men vi kommer jer til undsætning med nogle smarte opbevaringsmåder til høet.
Hø opbevaring til kaninhus
Du kan kombinere denne billige poseholder fra IKEA med en sko-måtte fra Silvan eller et andet supermarked. Her skal din kanin også bruge kræfter på at trække høet ud – det giver aktivering, og det er godt.
Kanintoilet
Husk et toilet til din kanin. Her skal du ikke købe de små trekant toiletter, som mange butikker sælger. De er ofte for små til din kanin, således at din kanin ikke gider og bruge dem. Du skal i stedet gå efter kattetoiletterne. Størrelsen passer langt bedre til kaniner. Du kan enten købe en bakke eller et lukket toilet. Har din kanin aldrig prøvet et lukket kattetoilet før, så skal den måske prøve det et par gange uden låget. Det smarte ved de lukkede toiletter er, at de holder lugten ude.